Kunstig intelligens kan overtage halvdelen af alle arbejdsopgaver: Her er IT-ekspertens otte gode råd til, hvad man stiller op

Louise Harder Fischer bruger det selv i sit daglige virke, når hun mangler gode ideer, skal optimere sproget i sine tekster og effektivisere sine oplæg. Generelt bruger hun kunstig intelligens til alle de opgaver, der er tidskrævende, og som aldrig har været særligt meningsfulde for hende. Men der er også en slagside, som er vigtig at være opmærksom på, fastslår hun. Derfor har IT-forskeren, der er lektor på kandidatuddannelsen i digital innovation & management på IT-Universitetet i København, udarbejdet en række konkrete råd til, hvordan du kan drage fordel af teknologien, som i øjeblikket truer med at overtage arbejdsopgaver på tværs af en lang række brancher. En ny rapport fra Kraka og Deloitte viser nemlig, at der, hvad danske arbejdsopgaver angår, er »et stort« automatiseringspotentiale, som »de fleste indtil for ganske nyligt ikke troede var muligt«. Faktisk konkluderer analysen, at hele 46 procent af den danske beskæftigelse – teknisk set – kan automatiseres alene ved hjælp af den teknologi, vi har i dag. Undersøgelsen bygger blandt andet på vurderinger fra 18 førende eksperter i ai og robotteknologi, der i en spørgeskemaundersøgelse er blevet bedt om at vurdere potentialet for automatisering af en række forskellige job. Ifølge Louise Haarder Fischer, der forsker i fremtidens arbejdsplads, giver undersøgelsen anledning til »vigtige« overvejelser. »Vi har alle et behov for at blive mere effektive. Men hvad vi ikke har behov for, er at få de spændende og meningsfulde arbejdsopgaver ryddet af vejen,« siger hun: »Og det kan være en svær balance.« Selv har hun nogle bud på, hvordan du kan få størst glæde af kunstig intelligens i dit arbejde. Otte principper Louise Harder Fischer har i samarbejde med kolleger udarbejdet en række principper, der kan være en guide på arbejdspladsen – både for ledelsen og medarbejderen. Guiden er oprindeligt udviklet til kommunikationsafdelingen i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning, men kan i princippet bredes ud til alle arbejdspladser. Den lyder sådan her: 1. Vi skal på arbejdspladsen have en fælles forståelse for, hvordan og hvornår vi bruger generativ ai. 2. Ai skal levere værdi, og den skal øge kvaliteten i den måde, vi udfører arbejdsopgaver på. 3. Vi skal bibeholde, men også øge det meningsfulde i vores arbejde. 4. Medarbejderne skal have ledelse og organisationssupport – gennem guidelines og politikker. 5. Medarbejderne skal i stigende grad træffe beslutning om, hvilke opgaver der skal automatiseres, og hvad der skal understøttes. Men også, hvad medarbejderne ikke vil have, at der bliver taget fra dem. 6. Vi skal på arbejdspladsen søge klimavenlige løsninger. 7. Vi skal beholde den menneskelige kreativitet i vores arbejde. 8. Og så skal vi deklarere og snakke tydeligt om, at vi bruger ai. En fordel og en slagside Teknologien vil uanset hvad skabe store omvæltninger, vurderer Louise Harder Fischer, og det kan – som hun ser det – både være en fordel og en ulempe for den individuelle medarbejder. »Fordelen ved ai er typisk, at der er en masse repetitive opgaver, som kan udføres hurtigere og med færre fejl. Så der kan være en produktivitetsforbedring,« siger hun: »Men slagsiden er, at vi risikerer at bure os inde bag vores computer og blive ret ensomme, fordi vores nye bedste samarbejdspartner – nemlig ChatGPT – får lov til at lave alt arbejdet, og fordi vi ikke længere bruger vores kollegaer som erfaringsbase.« Det kan have flere konsekvenser, forklarer Louise Harder Fischer. Når vi sætter ai til at lave alle de »kedelige« og »tunge« opgaver, har vi blandt andet sværere ved at huske de informationer, vi får serveret, siger hun – og giver et eksempel: Da hun af Berlingske blev bedt om at læse rapporten, som Kraka og Deloitte står bag, havde det været oplagt at få ChatGPT til at gennemgå de mange informationstunge sider og samle de vigtigste pointer til hende. Men det gjorde hun ikke, fortæller hun. For så ville hun ikke være blevet præsenteret for detaljerne. »Og hvis ikke jeg havde fået detaljerne, så ville jeg ikke kunne huske rapportens konklusioner, som jeg kan nu,« siger hun og konstaterer: »Når vi husker bedre, lærer vi bedre«: Hun erkender, at det i nogle tilfælde kan give god mening at bruge ChatGPT, så vi kan øge vores effektivitet og bruge mere tid på det, der skaber værdi. Men vi må aldrig miste interessen for detaljen, fastslår hun. Og vi må ikke altid springe over, hvor gærdet er lavest. »Den her dovenskab, som ai jo i virkeligheden er, skal ikke erstatte al læring. Den kan sagtens være med til at øge læring, men der er helt sikkert også et tipping point, hvor du til sidst ikke kan finde ud af noget, medmindre du har teknologien ved din hånd.« Så vi kan simpelthen risikere at blive dummere af ai? »Ja. Absolut.« Større krav til medarbejdere En stor nordisk analyse, som blandt andet DI Digital står bag, slår fast, at ai-teknologi vil have en mærkbar indflydelse på arbejdspladser og medarbejdere i fremtiden. Analysen viser, at ai-kompetencer i stigende grad vil blive efterspurgt, og en af konsekvenserne bliver flere kompetencekrav til en stor del af medarbejderne, siger Louise Harder Fischer. Og her skal man sætte sig to vigtige mål, hvis eller når man bruger ai i sit arbejde: »Det ene er, at der skal være en produktivitetsforbedring. Det andet er, at det ikke må gå ud over trivslen. Faktisk skal det øge trivslen,« siger hun og tilføjer: »Det vil sige, at arbejdet samtidig skal blive mere meningsfuldt.« https://www.berlingske.dk/politik/kunstig-intelligens-kan-overtage-halvdelen-af-alle-arbejdsopgaver-her-er